CSR-rapportering er fortsat obligatorisk som en del af årsrapporten for virksomheder omfattet af årsregnskabslovens §99a, også i 2026, selvom CSRD er udskudt som følge af EU’s omnibus-tilpasninger.
For mange virksomheder kommer denne erkendelse sent.
CSRD har fyldt meget i samtalen om bæredygtighed og rapportering og det var da også meningen at CSRD skulle afløse CSR i årsrapporten. Derfor tror mange danske virksomheder fejlagtigt, at kravene er sat på pause. Det er de ikke.
Hvem er omfattet af kravet om CSR-rapportering?
CSR-rapportering efter §99a gælder for danske virksomheder, der klassificeres som store virksomheder i regnskabsklasse C. Det vil sige virksomheder, der opfylder to ud af tre af følgende krav:
- Omsætning på over 313 millioner kroner
- Balancesum på over 156 millioner kroner
- Mere end 250 fuldtidsansatte
Disse virksomheder skal redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, herunder politikker, handlinger, risici og resultater inden for miljø, sociale forhold og governance.
Loven stiller krav om indhold, men ikke om metode. Det giver frihed til virksomheden.
Udfordringen ved CSR-rapportering i dag
I praksis ser vi blandt andet, at CSR-rapportering ofte bliver håndteret som en isoleret årsopgave. Noget der samles kort før regnskabsafslutning og primært har fokus på at opfylde lovens minimumskrav.
Det skaber flere udfordringer.
For det første bliver CSR-rapporteringen ofte teksttung og svær at dokumentere. Når data ikke er struktureret, bliver det vanskeligt at sikre konsistens og sporbarhed i rapporteringen.
For det andet opstår der tvivl om fremtiden. Mange virksomheder ved, at CSRD og ESRS venter forude, men ikke hvornår. Resultatet er tøven og midlertidige løsninger, der ikke kan genbruges.
For det tredje går virksomheder glip af værdien i deres ESG-data. Når CSR-rapportering reduceres til compliance, bliver den ikke brugt aktivt i forretningsudvikling eller risikostyring.
VSME som struktureret grundlag for CSR-rapportering
Selvom CSRD er udskudt, betyder det ikke, at virksomheder bør sætte deres ESG-arbejde på pause. Tværtimod.
E-SG.cloud tilbyder en EU- og EFRAG-kompatibel VSME-rapporteringsplatform, som kan bruges direkte til at understøtte den lovpligtige CSR-rapportering efter §99a.
VSME-standarden er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder, men dens styrke ligger i strukturen. Den dækker centrale ESG-temaer, som også indgår i CSR-redegørelsen, og giver et klart datagrundlag frem for fritekst og manuelle processer.
Ved at arbejde med CSR-rapportering gennem VSME i E-SG.cloud får virksomheden:
- Et struktureret og dokumenterbart ESG-datagrundlag
- Indbygget sporbarhed via audit-log
- En rapporteringsproces, der nemt kan videreudvikles, når CSRD bliver relevant
Det betyder, at CSR-rapporteringen bliver struktureret og nem at overføre til CSR når tid er.
Når CSR-rapportering skaber forretningsværdi
Struktureret CSR-rapportering handler om at leve op til lovkrav men den giver også indsigt hvis dens datagrundlag er ordentligt.
Når ESG-data samles ét sted og opdateres løbende, bliver det muligt at identificere risici, prioritere indsatsområder og dokumentere virksomhedens arbejde med ansvarlighed over for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Det lægger også op til en maturity analyse, der yderligere hjælper med at danne et overblik over, hvor der med fordel kan tages nye initiativer. Dermed kan CSR-rapporteringen med hjælp fra VSME-standarden et strategisk værktøj.
Det er her arbejdet med bæredygtighed begynder at understøtte forretningsudviklingen.
CSR-rapportering er stadig relevant. Spørgsmålet er hvordan
Vi arbejder i øjeblikket med virksomheder, der netop står i denne situation. De er §99a-pligtige, CSRD er udskudt, og behovet for korrekt og effektiv CSR-rapportering er stadig aktuelt, men de ønsker også at være forberedte på CSRD.
Vi glæder os til at præsentere en spændende case på problematikken.
Hvis din virksomhed er §99a-pligtig, kan det være en god anledning til at stoppe op og se på, hvordan CSR-rapporteringen faktisk bliver lavet i dag. Ikke kun om den lever op til kravene, men om datagrundlaget er ordentligt, sammenhængende og noget, der kan bruges igen. Jo tidligere der er styr på strukturen, jo mindre bliver presset, når kravene ændrer sig igen.