ESG rapportering har på kort tid rykket sig fra at være et ‘nice-to-have’ til reelt forretningskritisk. Nu efterspørger selv banker gennemsigtighed om alt fra energiforbrug og ligestilling til virksomhedens ansvarlighed i værdikæden. Virksomheder – store som små – oplever stigende krav fra både investorer, kunder, ansatte og ikke mindst lovgivning. Det kan virke overvældende at tage hul på opgaven, men med den rette tilgang bliver det både overskueligt og værdiskabende.
Hvorfor er ESG rapportering relevant?
Kræfterne bag bølgen er mange: Klimaudfordringer, samfundsmæssigt pres, bæredygtighed og EU’s skærpede regler, der eksempelvis inkludere CSRD og VSME, har gjort ESG til en fast del af virksomhedsledelse. ESG dækker over tre områder:
- Environment (Miljø): Håndtering af ressourcer, CO2-aftryk, forbrug af vand og energi.
- Social (Social): Forhold vedrørende medarbejdere, sociale forhold, social diversitet, ligestilling, arbejdsmiljø og forhold til lokalsamfundet.
- Governance (Ledelse): Struktur for lederskab, etik, compliance og risikostyring.
Ved at gå systematisk til værks kan ESG rapportering og bæredygtighedsrapportering blive en løftestang for innovation, øget konkurrenceevne og styrket omdømme.
Første skridt: Forankring i ledelsen
ESG rapportering bliver sjældent en succes, hvis den lander som en isoleret opgave i bæredygtighedsafdelingen, hvor bæredygtighed er central for beslutningsprocesserne. Skal indsatsen have gennemslagskraft, og kunne omsættes i praksis, er opbakning fra topledelsen afgørende.
Et stærkt sponsorskab fra CEO og bestyrelse sikrer, at ESG-rapporteringen prioriteres, får de nødvendige ressourcer og kan forankres i virksomhedens strategi.
Det første, du bør gøre er:
- at drøfte ESG rapportering på et direktionsmøde
- at udpege en intern ansvarlig, eksempelvis en ESG manager eller projektleder.
- at kommunikere formålet med ESG rapporteringen internt.
Det sender et klart signal om, at arbejdet har både strategisk og operationel betydning.
Andet skridt: Hvilke data skal du indsamle
Det kan være fristende at starte med det store regneark – men stop op og stil skarpt på, hvilke data der faktisk er relevante for din virksomhed, især når der er tale om ESG rapportering. Ikke alt har samme betydning for alle organisationer.
Her er det værdifuldt at gennemføre en såkaldt dobbeltsidig væsentlighedsvurdering:
- Hvilke ESG-emner har størst betydning for virksomhedens forretning?
- Hvilke ESG-emner har størst indvirkning på omverdenen?
Elementer, der ofte er relevante i ESG rapportering:
| Område | Eksempler på data |
| Miljø | Energiforbrug, CO2-emissioner, affaldshåndtering, vandforbrug |
| Social | Ulykkesfrekvens, medarbejdertilfredshed, kønsdiversitet, personaleomsætning |
| Ledelse | Bestyrelsessammensætning, whistleblower-ordning, antikorruptionspolitikker |
Brug denne vurdering som pejlemærke for, hvor indsatsen skal koncentreres – og hvilke nøgletal der skal findes frem.
Tredje skridt: Kortlæg nuværende data og identificér huller
Mange virksomheder opdager, at de allerede har relevante informationer i HR-systemer, økonomisystemer, energistyring, etc. Lav et overblik:
- Hvilke data findes allerede?
- Hvor ligger de?
- Hvem har ansvaret for dem?
- Lav en simpel oversigt over eksisterende datakilder og angiv, om de er komplette, hyppigt opdaterede og let tilgængelige i forhold til miljø rapportering og bæredygtighedsrapportering.
Herefter bliver det tydeligt, hvor der mangler data. Nogle steder skal der måske indføres nye systemer eller processer – fx for at måle elforbrug mere præcist eller følge op på medarbejderdynamik.
Fjerde skridt: Strukturér processen med et ESG-årshjul
For at bevare overblikket anbefaler mange at opbygge et årshjul for ESG og bæredygtighedsrapportering. Det fastsætter tidspunkter for hvornår man:
- Indsamler data fra de enkelte afdelinger
- Gennemgår og validerer data
- Udarbejder udkast til ESG-rapporten
- Godkender rapporten internt
- Offentliggør rapporten og præsenterer hovedresultater for medarbejdere og eksterne interessenter
Et årshjul kan være simpelt til at begynde med og gradvist udbygges, når processen bliver mere rutinepræget.
Femte skridt: Involver organisationen
ESG rapportering er et tværgående projekt, og inddragelse af kolleger på tværs af afdelinger er nøglen til valide og brugbare data i forbindelse med bæredygtig udvikling. Det kan betale sig at udpege nøglepersoner i centrale teams (f.eks. HR, drift, indkøb, økonomi), som får ansvar for at levere specifikke data og input.
- Arranger korte introduktionsmøder om formålet med ESG.
- Sikr løbende dialog og del resultater og fremskridt.
- Skab incitamenter, fx anerkendelse eller inddragelse i spændende ESG-tiltag.
Når medarbejdere ser, hvordan deres arbejde indgår i virksomhedens ESG indsats, skaber det engagement og bedre datakvalitet.
Sjette Skridt: Undgå de klassiske fælder
Mange virksomheder spænder ben for sig selv ved at forsøge at måle alt fra dag ét. Fokuser i stedet på de væsentlige områder, hvor indsatsen og målingerne skaber mest værdi – både for forretningen og samfundet. Typiske udfordringer, du kan styre udenom:
- At mangle en fælles forståelse for, hvad ESG dækker – og hvorfor det er vigtigt.
- At håndtere alt som et compliance-projekt uden at koble det til forretningsmuligheder.
- At undlade at kvalitetssikre data, så tallene bliver utroværdige.
Et godt datagrundlag handler ikke kun om mængde, men også om konsistens og pålidelighed.
Sådan vælger du de rette standarder
Flere standarder og frameworks bruges – ofte i kombination – som en del af ESG rapportering. For europæiske virksomheder er det dog især de nye EU-standarder, der er i fokus:
- CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive): Den centrale EU-standard, som store virksomheder skal leve op til. Med den nye Omnibus-forordning sker der en yderligere tilpasning mod de internationale standarder, herunder ISSB.
- VSME (Voluntary SME standard): Den frivillige EU-standard, særligt udviklet til små og mellemstore virksomheder, der ikke er direkte omfattet af CSRD, men som ønsker at rapportere struktureret om ESG. Med omnibus “stop-the-clock” initiativet er VSME blevet relevant for endnu flere virksomheder.
Derudover findes internationale standarder, som ofte nævnes i oversigten:
- GRI (Global Reporting Initiative): Globalt anerkendt og dækker alle tre dimensioner af ESG.
- SASB (Sustainability Accounting Standards Board): Særligt populær blandt børsnoterede selskaber.
| Standard | Fokus | Udbredelse | Typisk for hvem |
| CSRD | Lovkrav i EU | EU | Store og mellemstore virksomheder |
| VSME | Frivillig standard | EU | Små og mellemstore virksomheder |
| GRI | Helhedsorienteret | Global | Store og mindre virksomheder |
| SASB | Branchefokus | USA, Global | Børsnoteredevirksomheder, især i USA |
Det er typisk en fordel at vælge en standard for ESG-rapportering, der matcher virksomhedens størrelse, branche og geografiske markeder og så bygge ovenpå. For de fleste virksomheder i EU vil det være CSRD eller den frivillige VSME, der er mest relevant.
Digitalisering og værktøjer gør rapporteringen lettere
Blogindlæg – ESG Rapportering: Sådan kommer du i gang: En trin-for-trin guide
Manuelt arbejde kan hurtigt blive komplekst. Digitale værktøjer og systemer, der samler, bearbejder og visualiserer ESG-data, hjælper mange virksomheder med:
- At automatisere udtræk af data fra forskellige kilder.
- At skabe bedre indblik gennem dashboards.
- At sikre sporbarhed og dokumentation for data.
Markedet for ESG software vokser, og mange af systemerne kan tilpasses forskellige brancher og behov. Undersøg mulighederne for at vælge et værktøj, der passer til netop din virksomhed – det kan spare betydelig tid og minimere fejl.
Syvende skridt: Kommunikér resultater – både succeser og udfordringer
Når rapporten er klar, handler det om at kommunikere den på en måde, der er forståelig og inspirerende, både internt og eksternt. Det skaber tillid og engagerer forretningspartnere, kunder og medarbejdere.
Her er nogle elementer, som kan gøre kommunikationen stærkere:
- Brug konkrete eksempler og cases fra organisationen.
- Visualisér data, så de er lette at gå til.
- Vær transparent om udfordringer, og fortæl, hvordan de tackles.
- Fortæl om de næste skridt og ambitioner for de kommende år.
En stærk formidling engagerer langt mere end tørre tal.
ESG rapportering som del af virksomhedens strategi
Rapportering er ikke kun en øvelse i at efterleve krav; det er også en central del af governance og ansvarlig investering. Set rigtigt, kan den integreres i forretningsstrategien, inspirere nye produkter og services og åbne døre til markeder og investorer.
Når ESG integreres naturligt i strategiarbejdet, opstår der synergi og mangfoldighed mellem forretningsmål og bæredygtighedsmål, såsom FN’s verdensmål, hvilket styrker virksomhedens fokus på bæredygtighed. Det skaber fælles retning og styrker virksomhedens resultater – på alle parametre.
Ved at tage opgaven alvorligt og strukturere processen fra starten, kan bæredygtighedsrapportering blive en drivkraft, der både bidrager til en sund forretning og en mere bæredygtig fremtid.
Klar til at komme i gang med ESG rapportering? Kontakt os i dag og få styr på processen.