Af Anna-Louise Wilk, CEO og ejer af Bloomer Concept ApS, EU Climate Pact Ambassador for EU-Kommissionen og bæredygtighedsingeniør
Der ses i stigende grad en retorisk tendens blandt nogle ESG-rådgivere til at udtrykke tvivl om ESG’s fremtid. Det sker i opslag, overskrifter og faglige kommentarer, hvor der stilles spørgsmål som: ”Er ESG død?”, ”Hvad bliver der tilbage efter Omnibuspakken?” eller ”Er vi vidner til en tilbagerulning?”.
Denne form for sprogbrug har konsekvenser, ikke kun fordi den skaber forvirring blandt virksomheder der skal rådgives, men fordi den kommer fra netop de aktører, der ellers burde bidrage til faglig klarhed og tillid. Når vi som rådgivere selv taler feltet ned, uden at skelne klart mellem fakta og fortolkning, risikerer vi at svække det, vi er sat i verden for at styrke.
ESG står ikke for fald – men dele af rådgivningen gør
Det er vigtigt at skelne mellem faktiske bevægelser i markedet og den måde, de bliver italesat på. Trods overskrifter og udtalelser om ESG’s påståede tilbagegang ser jeg i praksis et stigende engagement, især fra små og mellemstore virksomheder, der arbejder frivilligt med ESG for at dokumentere ansvar og styrke konkurrenceevnen.
Der er ingen tilbagerulning af ESG som fagfelt. Tværtimod vokser presset på virksomhederne for at kunne dokumentere ESG-data. Senest har finanssektoren øget kravene, hvilket betyder, at virksomheder nu i stigende grad skal kunne fremvise ESG-dokumentation i forbindelse med fx lån, refinansiering eller kapitalfremskaffelse.
De misforståelser, vi ser, opstår typisk i forlængelse af ændringerne i CSRD’s ikrafttrædelsesstruktur som følge af Omnibuspakken. Men det er vigtigt at understrege, at disse ændringer udelukkende relaterer sig til CSRD, og ikke til VSME-modellen, som mange SMV’er frivilligt benytter som ramme for deres ESG-arbejde.
Derfor ændrer Omnibuspakken ikke noget for de mange virksomheder, der arbejder med ESG uden at være underlagt lovkrav. Når denne forskel ikke kommunikeres klart, kan det ligne skepsis, men bunde i faglig usikkerhed. Og det understreger behovet for at styrke vores fælles grundforståelse.
VSME-modellen: Metode eller markedsføring?
Stadig flere ESG-rapporter markedsføres som “udarbejdet efter VSME-modellen”. Men ved nærmere læsning ses det, at den metodiske struktur ofte ikke er fulgt, hverken i opbygning, datagrundlag eller forankring i kerneforretningen.
Det er problematisk af flere grunde:
- Det underminerer tilliden til metoden.
- Det svækker virksomhedens mulighed for at dokumentere reelt ansvar.
- Det kan i visse tilfælde nærme sig vildledende – når man siger man gør et, men reelt har gjort noget helt andet.
VSME er ikke en kommunikationsramme, det er en metode. Og den kræver en vis faglig dybde og systematik.
Når ESG-rapporter udbydes for 10.000 kr. og samtidig markedsføres som værende udarbejdet efter VSME, må man stille spørgsmål: Er analysen overhovedet gennemført grundigt nok, eller er prisen udtryk for, at metoden ikke reelt er fulgt? Begge dele er bekymrende. For virksomhederne, men også for rådgiverstandens omdømme.
Greenwashing som utilsigtet dobbeltblind rådgivning
Det sker jævnligt, at ESG-rådgivere kontakter mig med spørgsmål om, hvordan man undgår greenwashing i rapporter, de selv er ved at udarbejde. Det er i sig selv helt legitimt at være i tvivl – tvivl er en vigtig del af faglighed. Men udfordringen opstår, når man samtidig markedsfører sig på at kunne rådgive om netop dette.
I sådan en situation opstår der en dobbeltblind rådgivning, hvor hverken rådgiver eller virksomhed er fuldt oplyst, og hvor ingen har sikkerhed for, at det leverede faktisk holder juridisk og fagligt.
Det bliver ikke mindre bekymrende, når aktører med store ressourcer – herunder advokathuse – i enkelte tilfælde laver greenwashing i deres markedsføring eller rapportering, som ikke overholder selv de mest basale principper. Det viser, at problemet ikke kun findes blandt nye eller mindre aktører, men går igen i hele feltet – og det peger på et strukturelt behov for opkvalificering.
Jeg har eksempelvis selv været i kontakt med et større advokathus, hvis markedsføringsmateriale indeholdt greenwashing. Opslaget blev efterfølgende trukket tilbage og omskrevet. Det er positivt, at der lyttes, men også et tydeligt tegn på, at selv blandt juridiske eksperter er forståelsen af ESG og markedsføringslovgivningen ikke altid skarp.
Særligt bekymrende bliver det, når begreberne ESG og bæredygtighed ligefrem sidestilles i officielle CSRD-rapporter, med formuleringer som: “Bæredygtighed omfatter miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.”
Det er en alvorlig faglig misforståelse, fordi denne formulering er ikke en definition af bæredygtighed, men derimod en direkte oversættelse af ESG (Environmental, Social og Governance) til dansk.
Bæredygtighed er et langt bredere og dybere begreb, der har rødder i Brundtland-rapporten fra 1987, og hviler på tre overordnede søjler: miljømæssige forhold, sociale forhold og økonomiske forhold. ESG er derimod en ramme for, hvordan virksomheder måler og rapporterer på udvalgte områder, herunder ledelse, og er ikke i sig selv en definition af bæredygtighed.
Når man i officielle rapporter sidestiller ESG med bæredygtighed, risikerer man at udvande begge begreber. Det skaber forvirring blandt læsere og interessenter, og svækker det faglige grundlag, som troværdig ESG-rådgivning og -rapportering bør bygge på.
Udskillelse og opkvalificering, ikke tilbagerulning
ESG-feltet er i vækst. Det er i udgangspunktet meget positivt. Flere virksomheder og rådgivere kommer til, og der er en tydelig efterspørgsel efter løsninger. Men som i alle vækstfaser vil der ske en udskillelse på et tidspunkt:
- De, der ikke forstår lovgivning og metoder, vil miste tillid.
- De, der sælger ESG som en hurtig løsning uden substans, vil blive valgt fra.
- Og de, der spreder faglig tvivl uden grundlag, vil miste gennemslagskraft.
Det er ikke ESG, der er ved at bryde sammen. Det er tilliden til rådgivningen, der står på spil – og den kan vi selv styrke.
Faglighed som kompas, og fælles ansvar
I denne udvikling er det værd at nævne, at flere digitale løsninger i dag tilbyder struktureret støtte til ESG-arbejdet, både for virksomheder, der er omfattet af CSRD, og for dem, der arbejder frivilligt efter VSME-modellen. Når de anvendes korrekt, kan de styrke både dokumentation, gennemsigtighed og kvalitet. Det gælder fx softwareløsninger som ESG-Cloud, der er bygget specifikt til at understøtte metodisk og datadrevet ESG-rapportering.
Sprog skaber virkelighed. Når vi som rådgivere bidrager til en fortælling om, at ESG er ved at smuldre, risikerer vi at gøre netop det, ikke fordi det er sandt, men fordi det bliver gentaget nok gange. Og hvis noget bliver gentaget nok gange, så bliver det måske den virkelighed man agere efter, uden af det nødvendigvis er sandheden.
Derfor må vi stille os selv spørgsmålet: Er vi med til at skabe klarhed – eller med til at skabe forvirring?
Fremtidens ESG-rådgivning vil ikke blive defineret af dem, der taler højest – men af dem, der taler mest klart og mest præcist, og kan sælge og forklare ESG i sin reneste form. Det bliver ikke de hurtigste, der vinder, men de mest grundige. Og det bliver ikke dem, der siger “bæredygtighed” flest gange, men dem, der kan dokumentere deres påstande.
Der er plads til fejl, læring og udvikling. Men det kræver, at vi tager faglighed alvorligt og tør sige fra over for løsninger, der ikke holder. Det er ikke kun virksomhederne, der har et ansvar. Det har vi også.