EUs foreslåede ændringer i CSRD indsnævre markant, hvem der fremover skal rapportere ESG-data i EU. Denne artikel giver et overblik over direktivets udvikling i 2025, konsekvenserne for virksomheder og hvad vi kan forvente af EU og CSRD i 2026.
Den politiske kontekst for CSRD i EU
2025 har været et afgørende år for udviklingen af CSRD i EU. Først blev det såkaldte stop-the-clock-direktiv vedtaget, efterfulgt af Omnibus-forslaget. I december 2025 nåede EU-Parlamentet og EU-Rådet efter længere forhandlinger frem til en politisk, provisorisk aftale.
CSRD blev oprindeligt udviklet som et centralt element i EU’s strategi for at øge gennemsigtigheden om virksomheders klima- og bæredygtighedspåvirkning. Den politiske aftale lægger imidlertid op til, at både omfang og praktisk anvendelse af CSRD reduceres sammenlignet med den oprindelige udrulning. Det officielle formål er at mindske administrative byrder og styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Resultatet er en smallere og mere selektiv anvendelse af CSRD end tidligere forventet. Det kan samtidig få afledte konsekvenser for SMV’ers behov for at arbejde med frivillig rapportering, herunder VSME.
Et smallere CSRD med højere tærskler
Ifølge den politiske aftale lægges der op til, at CSRD fremover alene skal omfatte virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro. Samtidig foreslås det, at børsnoterede SMV’er ikke længere skal være omfattet af direktivet, ligesom visse finansielle holdingselskaber undtages.
Ændringerne markerer et tydeligt skifte fra en bred regulering til en model, der primært omfatter de største aktører i EU’s erhvervsliv. Hvis aftalen fastholdes i sin nuværende form, ændrer det grundlæggende forudsætningerne for, hvordan bæredygtighedsrapportering reguleres og praktiseres i Europa. Dette har konsekvenser for både virksomheder, investorer og rådgivere.
Forenklede CSRD-standarder og nye rapporteringskrav
Sideløbende med de politiske forhandlinger arbejder EFRAG på at revidere ESRS-standarderne, som udgør det tekniske fundament for CSRD. Formålet er at forenkle rapporteringen og reducere det samlede antal datapunkter, så virksomhederne får en mere håndterbar proces.
EFRAG har fremlagt teknisk rådgivning, der peger på væsentlige forenklinger af standarderne. Det er dog vigtigt at understrege, at disse ændringer endnu ikke er endeligt vedtaget. CSRD vil fortsat stille krav om systematisk, dokumenteret og konsistent rapportering for de virksomheder, der forbliver omfattet.
For interessenter, der anvender ESG-data som grundlag for beslutningstagning, kan ændringerne betyde, at datagrundlaget fremover bliver mindre omfattende, men ikke nødvendigvis mindre relevant.
Konsekvenser for virksomheder og deres interessenter
Indsnævringen af CSRD skaber en situation, hvor mange virksomheder ikke længere forventes at være omfattet af direktivet, selvom de tidligere har forberedt sig på det. Organisationer, der allerede har investeret i processer og kompetencer inden for ESG-rapportering, står derfor over for et strategisk valg. Skal indsatsen videreføres som en frivillig praksis, eller reduceres i lyset af de ændrede krav.
For de virksomheder, der fortsat er omfattet af CSRD, vil fokus i højere grad være på at levere en mindre omfattende, men fortsat troværdig og konsistent rapportering.
For investorer, finansielle aktører og større kunder kan ændringerne reducere gennemsigtigheden i markedet. Når en betydelig del af erhvervslivet ikke længere er forpligtet til offentlig rapportering, bliver sammenlignelighed vanskeligere. Denne udvikling har allerede udløst kritik fra NGO’er og faglige aktører, som peger på risikoen for svækket transparens og ansvarlighed.
Virksomhedernes strategiske valg i en ny CSRD-virkelighed
Selv om CSRD indsnævres, betyder det ikke, at efterspørgslen efter ESG-data forsvinder. Store virksomheder vil fortsat stille krav til deres leverandører, og finansielle institutioner integrerer i stigende grad ESG-data i kreditvurderinger, investeringer og risikostyring.
Det betyder, at mange virksomheder fortsat vil opleve et behov for at arbejde struktureret med ESG, også uden et direkte CSRD-krav. Frivillig transparens kan dermed fungere som et konkurrenceparameter i et marked, hvor de formelle lovkrav er blevet mere begrænsede, men forventningerne fra forretningspartnere og værdikæder fortsat er høje.
Hvad kan vi forvente af CSRD i 2026?
2026 forventes at blive et centralt år for den videre udvikling af CSRD. Den politiske aftale fra december 2025 skal omsættes til endelig lovtekst, og der kan fortsat ske justeringer i processen. Samtidig forventes de reviderede ESRS-standarder færdiggjort og vedtaget, hvilket vil få betydning for rapporteringens indhold og struktur.
Aftalen indeholder desuden en revisionsklausul, som åbner for, at CSRD’s scope kan genovervejes på et senere tidspunkt. Det er dog endnu uklart, hvordan og hvornår en sådan revision eventuelt vil finde sted.
Alt peger derfor på, at 2026 bliver et år, hvor virksomheder i stigende grad skal navigere mellem formelle regulatoriske krav og markedsdrevne forventninger. De organisationer, der arbejder proaktivt og strategisk med ESG, vil stå stærkere i både værdikæder, finansielle relationer og i mødet med fremtidige reguleringsændringer.
Den stigende betydning af VSME
Selv om CSRD indsnævres, forventes VSME-standarden at få en større betydning i 2026. Mange virksomheder falder nu uden for de formelle krav, men møder fortsat forventninger fra kunder, finansielle aktører og værdikæder om at dokumentere deres arbejde med bæredygtighed. VSME bliver derfor et praktisk værktøj for de virksomheder, der har behov for et enklere og mere proportionelt rapportering.
Hos E-SG.cloud er både CSRD- og VSME-standarderne altid opdateret i løsningen, så virksomheder kan arbejde efter de nyeste retningslinjer, uanset om rapporteringen er lovpligtig eller frivillig.